Kort svar
En advarselstrekant skal op, når din bil holder til fare eller ulempe for andre, og du ikke kan flytte den straks (Færdselsloven § 31, stk. 2). Den skal stå mindst 50 meter bag bilen, på motorvej mindst 100 meter (Bekendtgørelse om brug af advarselstrekant og havariblink § 1, stk. 2). En personbil behøver ikke have trekanten med, men uden den kan du ikke opfylde kravet.
Hvornår skal du bruge advarselstrekanten?
Du skal bruge advarselstrekanten, når din bil holder til fare eller ulempe for færdslen, og du ikke kan flytte den med det samme. Det gælder både stedet og måden, bilen holder på. Reglen står i Færdselsloven § 31, stk. 2.
Årsagen er ligegyldig. Motorstop, punktering, et uheld eller et tomt batteri, pligten er den samme. Flyt bilen til et passende sted, hvis du kan.
Ved dødsfald eller alvorlig personskade må bilen kun flyttes, hvis dens placering er til fare for færdslen (Færdselsloven § 9, stk. 3). Kan den ikke flyttes, skal du advare dem, der kommer bagfra.
For en bil, en varebil og en trailer skal advarslen være en trekantet advarselsanordning, altså trekanten. Kun tohjulet knallert og tohjulet motorcykel uden sidevogn slipper (Færdselsloven § 31, stk. 2).
Et eksempel. Du punkterer på en landevej og ruller helt ind i rabatten med fri sigt begge veje. Bilen er ikke til fare.
Trekanten kan blive liggende, hvis bilen hverken er til fare eller ulempe for færdslen. Holder du derimod halvt ude på asfalten lige efter et sving, skal den op.
Holder bilen på en parkeringsplads eller i en lovlig bås uden at være til fare eller ulempe for færdslen, skal du ikke sætte trekanten op.
Trekanten er til de gange, bilen mod din vilje holder et sted, den ikke må. Hvor den overhovedet må holde, står i reglerne for standsning og parkering.
Hvor langt fra bilen skal advarselstrekanten stå?
Trekanten skal stå så langt bag bilen, at bilister, der nærmer sig, bliver advaret i god tid. Sådan formulerer Færdselsloven § 31, stk. 2 kravet. De konkrete meter er overladt til regler fra transportministeren.
De faste tal står i Bekendtgørelse om brug af advarselstrekant og havariblink § 1, stk. 2. Mindst 50 meter bag bilen på almindelig vej. Mindst 100 meter på motorvej. Det er de to tal, du skal kunne til teoriprøven.
| Vejtype | Mindste afstand bag bilen |
|---|---|
| Almindelig vej, i by og på landevej | 50 meter |
| Motorvej | 100 meter |
Tallene er et minimum. Holder bilen lige efter en bakketop eller et sving, skal trekanten stå før bakken eller svinget. Ellers ser bilisten den først samtidig med bilen, og så er den ikke meget værd. Gå hellere 150 meter end 50.
Tallet 200 meter dukker op i mange søgninger og gamle prøvespørgsmål. Det danske minimum er 50 og 100 meter. Stiller du trekanten længere væk, end loven kræver, er det aldrig forkert.
I byen kan du som regel trille ind til kantstenen, så der holder du sjældent til fare. Går bilen i stå midt i et kryds eller i en vognbane med 50 km/t, gælder de 50 meter alligevel. Så står trekanten før krydset bag dig, ikke i dit.
Trekanten skal stå yderst på kørebanen i samme side som bilen med refleksfladen mod den trafik, der kommer bagfra. En trekant, der ligger ned i græsset, advarer ingen.
Hvordan sætter du trekanten op uden selv at komme til skade?
Tænd havariblinket, før du gør andet, og stil bilen så langt uden for kørebanen som muligt.
På motorvej skal bilen så vidt muligt placeres uden for kørebanen og derefter fjernes snarest muligt, medmindre reglerne om færdselsuheld i Færdselsloven § 9 kræver andet (Færdselsloven § 47, stk. 1).
- Tænd havariblinket. Det advarer dem lige bag dig, men det erstatter ikke trekanten, når bilen holder til fare (Færdselsloven § 31, stk. 2).
- Få passagererne ud af bilen i den side, der vender væk fra trafikken, og om bag autoværnet. Tag en refleksvest på, hvis du har en.
- Gå med trekanten foldet ud og vendt mod trafikken, inde i rabatten eller bag autoværnet, aldrig ude på kørebanen.
- Stil trekanten i samme side som bilen med refleksen mod den trafik, der kommer bagfra. Tjek, at den står fast. Vinden fra en forbikørende lastbil vælter en løst stillet trekant.
- Gå tilbage samme vej, bliv bag autoværnet og ring efter hjælp. Reparation på motorvejen er kun tilladt, hvis den er nødvendig for at få bilen væk (Færdselsloven § 47, stk. 1).
Jeg har set en bilist skifte hjul i nødsporet med trekanten liggende i bagagerummet og lastbiler få meter fra ryggen. Trekanten tager 2 minutter at sætte op. Det er ikke der, du skal spare tid.
Læs reglerne for kørsel på motorvej, før du tager på langtur. Nødsporet forlader du hurtigst muligt, og trekanten giver dig de minutter, det tager.
Skal du have en advarselstrekant liggende i bilen?
Nej. Ingen dansk regel kræver, at en personbil har en advarselstrekant liggende. Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning, udstyr og anvendelse nævner den slet ikke som påbudt udstyr.
Pligten til at bruge den gælder til gengæld alle biler. Uden trekant i bagagerummet kan du ikke overholde Færdselsloven § 31, stk. 2 den dag, bilen går i stå et dumt sted.
Det kan du se i synsreglerne. Bekendtgørelse om godkendelse og syn af køretøjer har advarselstrekanten med på listen over kontrolpunkter med tilføjelsen “hvis påbudt”. For en personbil er den ikke påbudt, så synshallen springer den over.
Køb en med E-mærke, og læg den et sted, du kan nå uden at tømme bagagerummet i mørke og regn. Under bagagerumsbunden ved siden af reservehjulet er den klassiske plads, og der ligger den tørt.
Kører du til udlandet, gælder andre regler. Flere af de lande, danskere holder ferie i, kræver trekanten i bilen, og nogle kræver også vest eller førstehjælpskasse. Tjek landets regler, før du kører over grænsen.
Hvad bør man have i bilen ud over advarselstrekanten?
Der er ikke noget dansk krav om, at en personbil skal have refleksvest, førstehjælpskasse eller brandslukker med. Rådet for Sikker Trafik kalder dem nyttigt ekstraudstyr, og sådan bør du også se på dem.
Loven kræver, at du advarer andre, når bilen holder til fare (Færdselsloven § 31, stk. 2). Er du indblandet i et færdselsuheld, skal du i muligt omfang hjælpe tilskadekomne og være med til at sikre færdslen (Færdselsloven § 9, stk. 2).
Derfor giver en lille pakke i bagagerummet mening, selv om loven ikke kræver den:
- En advarselstrekant. Den er den eneste måde at opfylde kravet om afmærkning på.
- En refleksvest, så du bliver set, når du går 100 meter langs en motorvej i mørke.
- En førstehjælpskasse. Så kan du bruge det, du lærte på kurset til kørekortet.
- En lygte eller en opladet telefon til at se, hvor du går, og ringe efter hjælp.
Hvad kurset indeholder, og hvorfor det er et krav for kørekortet, står i vores guide til førstehjælpskursus til kørekort.
Spørgsmål om afmærkning af et standset køretøj kan dukke op i teoriprøven, typisk med afstanden på motorvej som en af svarmulighederne. Øv dem i TeoriTjek, hvor du kan prøve gratis.
Ofte stillede spørgsmål
Er det lovkrav at have sikkerhedsvest i bilen?
Nej. Der er ikke noget dansk krav om refleksvest i en personbil. Rådet for Sikker Trafik anbefaler den som ekstraudstyr, og flere andre europæiske lande kræver den, så tag den med på ferieturen.
Er det lovpligtigt at have en førstehjælpskasse i bilen?
Nej, ikke i Danmark. Er du indblandet i et færdselsuheld, skal du i muligt omfang hjælpe tilskadekomne (Færdselsloven § 9, stk. 2), og en førstehjælpskasse kan gøre det nemmere.
Hvad betyder den røde advarselstrekant på medicin?
Den røde trekant på pakken betyder, at medicinen kan påvirke din evne til at køre bil. Kører du alligevel og er ude af stand til at køre betryggende, bryder du Færdselsloven § 54, stk. 2.
Må du nøjes med havariblink i stedet for advarselstrekant?
Nej. Havariblinket advarer, men Færdselsloven § 31, stk. 2 kræver en trekantet advarselsanordning, når bilen holder til fare og ikke kan flyttes. Brug begge dele: blink først, trekant bagefter.
Skal trekanten op, når bilen holder i nødsporet på motorvejen?
Loven kræver trekanten, når bilen er til fare eller ulempe (Færdselsloven § 31, stk. 2). I nødsporet holder du få meter fra trafik i høj fart, så sæt den op, og stil den mindst 100 meter bagude.
