Kort svar
Cyklister følger de samme vigepligtsregler som bilister, fordi de er kørende i Færdselslovens forstand. Hajtænder eller en vigepligtstavle giver ubetinget vigepligt (Færdselsloven § 26, stk. 2), og i kryds uden afmærkning gælder højrevigepligten (§ 26, stk. 4). Svinger en bilist til højre, skal cyklister, der fortsætter ligeud, forbi først (§ 26, stk. 6). Fra sti eller over fortov har du ubetinget vigepligt (§ 26, stk. 3).
Hvilke vigepligtsregler gælder for cyklister i et kryds?
En cyklist har præcis samme vigepligt i et kryds som en bilist. Reglerne står i Færdselsloven § 26, og de skelner ikke mellem to og fire hjul.
Det overrasker mange, for på cyklen føles reglerne mindre formelle. Det er de ikke. Overser du din vigepligt på cyklen, kan det koste en bøde, præcis som i bilen.
Tre situationer dækker næsten alle kryds:
- Hajtænder i asfalten eller tavlen B11 (ubetinget vigepligt): du holder tilbage for trafik fra begge sider, jf. Færdselsloven § 26, stk. 2.
- Tavlen B13 (stop): du standser helt, før du kører frem. Det gælder også på cykel, selv om krydset ser tomt ud.
- Ingen afmærkning: højrevigepligten gælder, og du viger for alt, der kommer fra højre (§ 26, stk. 4).
I et lyskryds gælder signalet forud for tavler og hajtænder (Færdselsloven § 4, stk. 3). Se mere i vores guide til lyskryds og vigepligt.
Højresving for rødt er kun lovligt for cyklister, hvor undertavlen U7 sidder under signalet. Også der har du ubetinget vigepligt for gående og for trafikken på tværvejen.
Grundreglerne har vi samlet i vores guide til vigepligtsregler i Danmark. Her ser vi kun på cyklisterne.
Har cyklister ubetinget vigepligt?
Nej, ikke automatisk. Cyklister har kun ubetinget vigepligt, når afmærkningen viser det, eller når de kører ind på en vej fra en sti, en udkørsel eller over et fortov (Færdselsloven § 26, stk. 2 og 3).
Stien uden forbindelse til en vej snyder flest. Cykler du ad en sti gennem en park og krydser en villavej, har du ubetinget vigepligt, selv om der hverken er tavle eller hajtænder (§ 26, stk. 3).
Det samme gælder, når du cykler ud fra en port eller en indkørsel og krydser fortovet. Udkørsel over fortov giver altid ubetinget vigepligt (§ 26, stk. 3).
Cykler du derimod på en cykelsti, der løber langs vejen, er du en del af vejens almindelige færdsel. Så er det afmærkningen i krydset, der bestemmer, hvem der holder tilbage.
Forlader du en cykelsti langs vejen og trækker ud på kørebanen, fx fordi stien ender, har du vigepligt for trafikken på kørebanen (§ 26, stk. 3).
Vent på et hul i trafikken. Træk så ud i en blød bue, så bilisterne kan nå at se dig.
Tavlerne B11 (ubetinget vigepligt) og B13 (stop) gælder for alle kørende. Du finder dem alle i vores guide til vigepligtsskilte og B-tavler.
Hvem skal holde tilbage ved højresving foran en cyklist?
Bilisten. En kørende, der svinger til højre, må ikke være til ulempe for cyklister og knallertkørere, der fortsætter ligeud i krydset (Færdselsloven § 26, stk. 6).
Reglen gælder også, når cyklisten kommer bagfra på cykelstien. Bilisten skal orientere sig i spejlet og over højre skulder, før svinget begynder.
Glemmer bilisten det, er det stadig bilistens ansvar. Men ansvaret er en ringe trøst på skadestuen, så kør aldrig ligeud i blind tillid til reglen.
Er der hverken cykelsti eller cykelbane, skal bilisten før svinget trække helt ud mod kørebanens højre kant og lukke af, jf. Færdselsloven § 16, stk. 3.
Rådet for Sikker Trafik beskriver samme fremgangsmåde i deres gennemgang af kryds og rundkørsler.
Har bilisten lukket af og ligger helt ude ved kanten, skal du ikke presse dig op langs højre side. Læg dig bag bilen og følg med rundt, eller vent til krydset er frit.
Lastbilen er det farligste hjørne af reglen. Chaufføren sidder højt, og cyklisten på stien forsvinder let i den blinde vinkel, selv med ekstra spejle. Stop bag lastbilen, når den blinker til højre, og lad den svinge færdig.
Jeg sætter selv farten ned, hver gang en bil med blinklys til højre ligger ved siden af mig. Retten til at køre først hjælper ikke i en højresvingsulykke.
Cykelstien fortsætter over sidevejen: hvem har vigepligt?
Cyklisten på den gennemgående cykelsti kører først. Bilisten fra sidevejen har typisk ubetinget vigepligt, enten på grund af hajtænderne eller fordi udkørslen sker over fortov og cykelsti (Færdselsloven § 26, stk. 2 og 3).
Bilisten, der svinger ind på sidevejen, krydser stien samme sted og skal lade cyklister, der fortsætter ligeud, passere først (§ 26, stk. 6).
Din vigepligt som cyklist ændrer sig først, når du forlader stien. Trækker du ud på kørebanen for at overhale eller svinge, viger du for trafikken på vejen (§ 26, stk. 3).
Kør alligevel med en finger på bremsen hen over hver sidevej. Især ved udkørsler fra supermarkeder og tankstationer, hvor biler krydser stien mange gange i timen.
En bilist, der kigger mod venstre efter biler, ser ofte ikke cyklisten, der kommer fra højre på stien. Hold øje med bilens forhjul og bilistens blik. Drejer hjulene mod sidevejen, uden at bilisten har set dig, så brems.
Hvornår gælder højrevigepligten for cyklister?
Højrevigepligten gælder i alle kryds uden tavler og uden hajtænder (Færdselsloven § 26, stk. 4).
Det typiske sted er et villakvarter, hvor to små veje mødes uden en eneste stribe i asfalten. Kommer cyklisten fra højre, skal bilisten vige. Kommer bilen fra højre, er det cyklisten, der venter.
Mange husker højrereglen i bil, men glemmer den på cykel. Den skelner ikke. To cyklister i et umarkeret kryds viger efter samme princip: den fra højre kører først.
Højrevigepligten gælder også i et T-kryds uden afmærkning. Vejen, der ender, har ikke automatisk vigepligt; kommer cyklisten fra højre ad den endende vej, skal bilisten på den gennemgående vej holde tilbage.
Tavlen A11 (farligt vejkryds) ændrer ikke på, hvem der viger. Den advarer om et kryds med en sidevej, der har vigepligt. Du er på den overordnede vej, men regn med, at nogen alligevel kører ud.
Vigepligt er en af de tunge kategorier til teoriprøven, og billeder med cyklister i kryds går igen. Til prøven skal du på et enkelt billede afgøre, hvem der kører først.
Læs vores komplette guide til vigepligt, og øv den slags spørgsmål gratis i TeoriTjek.
Ofte stillede spørgsmål
Skal cyklister holde tilbage for fodgængere, der krydser vejen?
Ja, når du svinger i et kryds, må du ikke være til fare for gående, der krydser den vej, du svinger ind på, jf. Færdselsloven § 27, stk. 5. Det gælder på cykel præcis som i bil.
Hvordan svinger du til venstre i et kryds på cykel?
Du kører ligeud over krydset langs højre side, standser ved det modsatte hjørne og svinger først, når der er frit, jf. Færdselsloven § 49, stk. 3. Manøvren kaldes det store venstresving.
Gælder hajtænder også for cyklister?
Ja. Hajtænder betyder ubetinget vigepligt for alle kørende, også cyklister (Færdselsloven § 26, stk. 2). Du skal holde tilbage for trafik fra begge sider, og hajtænderne står tit hen over selve cykelstien.
Hvad betyder det, at cyklister er kørende?
Færdselsloven deler trafikanterne i gående og kørende. Cyklister hører til de kørende, og derfor gælder reglerne om vigepligt, svingning og signaler, når du sidder på cyklen.
Har cyklister højre vigepligt?
Ja. I et kryds uden tavler og hajtænder gælder højrevigepligten for cyklister som for alle andre kørende (Færdselsloven § 26, stk. 4). Kommer trafikken fra højre, venter du, uanset om det er en bil eller en anden cykel.
Har cyklister altid ret til at køre først på cykelstien?
Nej. Stien giver kun fortrinsret, når den fortsætter gennem krydset. Kører du fra stien ud på kørebanen, eller kommer du fra en sti uden forbindelse til vejen, har du vigepligt (Færdselsloven § 26, stk. 3).
